Danske datacentre står over for en klassisk infrastrukturknibe: efterspørgslen efter regnekraft vokser i takt med AI-implementeringer, men elnettet kan ikke følge med. Ventetider på 10-15 år for at få tilsluttet ny strøm er ikke usandsynlige. Nu søger forsker Subham og hans hold på Aalborg Universitet at vende problemet om ved at fordele beregninger ud på en helt ny måde.
Det handler ikke om at reducere beregningsbehov, men om at skubbe en del af arbejdsbyrden ud til de ressourcer, som allerede er installeret rundt omkring på elnettet: solcelleparker, batterianlæg og hurtigladere. Teknologien skal gøre det muligt for datacentre at udlicitere mindre beregningstunge opgaver til disse enheder uden at kompromittere med datas sikkerhed eller beregningsresultatet.
Det er en radikal omgang på problemet. I stedet for at vente på mere strøm til datacentret, tager man udgangspunkt i, at der allerede er en del beregningskapacitet spredt ud over nettet i form af smarte batterier og solcelleomformere, der har selv elektronik og processorkraft.
Tankeeksperiment bliver til virkelighed
Idéen er ikke ny i teorien – distribueret computing har eksisteret i tiår – men at gøre det praktisk og økonomisk rentabelt på elnettet kræver særlige løsninger. Det skal blandt andet sikres, at små beregninger kan piloteres uden at påvirke batteriernes primære opgave: at lagre og levere strøm.
Aalborg-holdet har ifølge rapporteringen udviklet en teknologi, der kan håndtere denne skelnen. Beregningerne skal være non-blocking, det vil sige, at de ikke binder ressourcer op eller forhindrer normal drift, og de skal kunne stoppes eller migreres uden at påvirke datacentrets samlede system.
Brancheforeningen for datacentre er interesseret, men viser forsigtighed. »Vi vil gerne se skala, pålidelighed og økonomi,« siger foreningen ifølge kilden. Det er rationelt: en løsning skal både virke på tusindvis af enheder, være stabil under ekstremforhold og være billigere end at vente på elnet eller skifte til andre strømkilder.
Hvor stort er potentialet?
Danmark har som én af verdens mest digitaliserede økonomier et massivt datacenter-aftryk. Der er allerede flere megawatt installeret, og væksten fortsætter. Parallelt udbygges solcelle- og batterilager i rasende tempo for at stabilisere nettet under den grønne omstilling.
Hvis Subhams teknologi kan skaleres, kunne den skabe en win-win: datacentre får adgang til spredt regnekraft, og batterier samt solcelleanlæg får en mulighed for at øge deres økonomiske afkast ved at sælge beregningskapacitet i stille perioder. Det kunne også reducere behovet for nye direkte tilslutninger til de største elslugere – et kritisk punkt, når nettet i forvejen er overbelastet.
Spørgsmålet er, hvilke opgaver der rent faktisk lader sig distribuere. Ikke alle beregninger er lige lette at parallelisere, og latency – forsinkelser mellem datacenter og batterilager – kan være problematisk for følsomme applikationer. Her vil der skulle etableres klare standards og protokoller.
Næste fase: Skal vises på stor skala
Forskningen fra Aalborg Universitet er stadig i et tidligt stadium. Fra tankeeksperiment til implementering på virkelige elnet er der mange tekniske og økonomiske detaljer at afklare. Subham har udviklet prototypen – nu skal den testes på rigtige infrastrukturer, helst inden for en kortere tidsramme.
Hvis teknologien holder, hvad den lover, kunne den løse et kritisk flaskehals for Danmarks datacenter-industri. Det vigtige nu er at vise, at det ikke blot virker i laboratoriet, men at det kan implementeres på tusinder af enheder uden at øge kompleksiteten på elnettet. Branchen venter på bevis.