Rusland og USA er blandt de lande, der vil blokere et forsøg på at få forhandlet bindende internationale regler for autonome våben på plads ved et FN-møde i Genève senere i november. Det skriver The Guardian.
Spørgsmålet kommer op forud for den syvende gennemgangskonference om visse konventionelle våben, der samler 128 lande fra 16. til 20. november. Konferencen bliver set som det afgørende øjeblik, hvis der skal gives mandat til at forhandle et juridisk bindende regelsæt inden for en fast tidsramme.
Forhandlingerne om området har været i gang i FN-regi i næsten tre år. Men Rusland, USA og Israel er blandt de lande, der presser på imod, at konferencen sætter en tidsplan for et bindende instrument.
Pres for at komme videre
På den anden side står en gruppe lande anført af Irland. Den 22. oktober opfordrede en koalition af 50 stater – herunder Italien, Brasilien, Mexico, Frankrig og Tyskland – til, at konferencen vedtager et stramt forhandlingsmandat.
Den Internationale Røde Kors Komité har samtidig oplyst, at mere end 70 stater støtter, at egentlige forhandlinger om et juridisk instrument begynder. Ved FN’s udvalg for nedrustning og international sikkerhed stemte i alt 163 stater for at være klar til at indlede forhandlinger.
Den irsk-ledede gruppe foreslår, at konferencen nedsætter en tidsbegrænset ekspertgruppe, som i tre møder i Genève i 2027 skal forhandle de nødvendige regler. Gruppen skal derefter aflevere en rapport med et udkast til en protokol senere samme år.
Advarsler fra flere sider
International Committee of the Red Cross sagde torsdag: “The time has come to move from discussion to negotiation on new international rules to regulate autonomous systems. The world cannot afford further delays.”
Pave Leo XIV blandede sig også i debatten i et indlæg timet op mod konferencen. Han sagde, at beslutninger om menneskeliv, frihed og brug af magt altid skal være underlagt effektiv, informeret og ansvarlig menneskelig kontrol, og opfordrede staterne i Genève til at tage konkrete skridt mod at forbyde dødelige autonome våben.
Menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch og kampagnegruppen Stop Killer Robots mener, at våbensystemer med hjælp fra kunstig intelligens har vist sig at opføre sig uforudsigeligt. Det øger ifølge dem risikoen for dødelige fejl og for, at slagmarker glider ud af menneskelig kontrol.
Uenighed om vejen frem
I september fremlagde en FN-ekspertgruppe en rapport til konferencen, som støtter generelle krav om menneskelig dømmekraft og kontrol i brugen af sådanne våben samt begrænsninger for, hvor bredt og langt de må operere. Gruppen definerede autonome våben som våben, der er i stand til at identificere, udvælge og angribe et mål uden at skulle henvise spørgsmålet til et menneske.
Frankrig har hilst ekspertgruppens forslag velkommen og mener, at de er et tilstrækkeligt grundlag for et forhandlingsmandat. Storbritannien bakkede derimod ikke op om den irske erklæring og har tidligere argumenteret for, at den eksisterende humanitære folkeret er et tilstrækkeligt grundlag for regulering.
USA hælder ifølge avisen til, at det fortsat skal være de enkelte stater, der selv fastsætter kontrolmekanismer i overensstemmelse med international humanitær ret. Samtidig rapporterede Ukraine i juli for første gang, at Rusland havde brugt en AI-styret drone, som ramte en propantank ved en tankstation i Zaporizjzja.