Varme køleskabe og falsk atomalarm får alarmklokkerne til at ringe

Marc Kastholm

Et køleanlæg i London, en falsk atomadvarsel i Kyiv og et kryptokup på 6,3 mia. dollar har sat gang i en ny debat: Er Europa på vej ind i en ny bølge af hackerangreb?

Et blinkende afrimningslys på et køleanlæg i London blev startskuddet til en større bekymring om cyberangreb i Europa. Samme dag meldte butikker i blandt andet Belgien, Estland, Irland, Finland, Luxembourg, Holland og Sverige om lignende problemer, hvor køleskabe og frysere i nogle tilfælde steg til 50 grader.

Det skriver The Guardian, som samler en række angreb over få dage, der også tæller et kup mod kryptobørsen Binance på 6,3 mia. dollar og et hackerangreb mod Ukraines nødapp med en falsk atomadvarsel til borgere i Kyiv.

Hos den britiske grossist Langridge Organic opdagede Alex Pearce, at flere køleenheder viste ekstreme temperaturer. Han trak internetkablet ud – og stoppede dermed angrebet mod virksomhedens anlæg.

Myndigheder advarer om flere hændelser

Storbritanniens National Cyber Security Centre, NCSC, vurderer, at verden kun befinder sig i “foothills” – altså de tidlige faser – af et nyt trusselsbillede. Ifølge chefen Richard Horne findes der allerede mange sårbarheder i it-systemer, som kan udnyttes.

Han siger: “The most serious risk we face in the short term is just a huge rise in the volume of incidents … and I think you could probably point to the last few months and say we’ve started to see that.”

NCSC peger især på to drivkræfter bag udviklingen: geopolitik og AI. AI står for kunstig intelligens og kan blandt andet bruges til at finde svagheder i it-systemer, udpege mål og skrive skadelig kode hurtigere end før.

AI gør det lettere at finde svagheder

Bekymringen er vokset, efter at AI-værktøjer i stigende grad bruges til at opdage såkaldte sårbarheder – altså fejl i software eller udstyr, som hackere kan udnytte. Ifølge The Guardian er antallet af fundne sårbarheder hos store teknologiselskaber steget otte gange siden april, efter at AI-startuppen Anthropic lancerede modellen Mythos.

Det betyder dog ikke nødvendigvis, at antallet af egentlige indbrud i systemer er steget lige så meget. Cybereksperten Tal Be’ery har ifølge mediet peget på, at kriminelle hackere stadig kan have svært ved at tjene penge på alle de nye fund.

Samtidig understreger flere eksperter, at den nuværende bølge ikke nødvendigvis er uden fortilfælde. Ciaran Martin, der var den første direktør for NCSC, afviser sammenligningen med et afgørende “Wuhan moment” for internettet og kalder det i stedet en ny bølge af hændelser, som den verden også har set tidligere.

Gamle internetforbundne enheder er et svagt punkt

Angrebene mod køleanlæg ramte virksomheder, der leverer styresystemer til kommercielle køleskabe og frysere. De systemer er koblet på internettet, og det gav hackerne en vej ind. Den danske virksomhed Danfoss, som var blandt de berørte leverandører, oplyser ifølge The Guardian, at meget af det ramte udstyr var gammelt og ikke længere fik sikkerhedsopdateringer.

NCSC fremhæver, at sagen viser, hvor sårbare hverdagsenheder med internetadgang kan være – fra smarthøjttalere til routere og industrielle anlæg. En central risiko er såkaldte “end of life”-produkter, altså produkter der ikke længere produceres eller modtager softwareopdateringer.

Samuli Bergström fra det finske cybersikkerhedsselskab WithSecure siger: “When they see something that is facing the internet, they will probably attack it. [If you have a device] connected to the internet, you have to assume that it will be attacked, sooner or later.”

  • Butikker i flere europæiske lande meldte om varme køleskabe og frysere
  • Binance blev ramt af et kup på 6,3 mia. dollar
  • Ukraines nødapp sendte en falsk atomadvarsel i Kyiv
  • Eksperter peger på AI og geopolitik som to vigtige forklaringer

Flere eksperter advarer dog også mod at konkludere for meget ud fra enkelte sager. I køleskabssagen siger en ekspert, at der er tegn, som peger i russisk retning, men at det ikke er bevist. Dermed er dele af billedet stadig præget af mistanke og vurderinger – ikke endelige konklusioner.

For virksomheder og myndigheder er budskabet især, at gamle internetforbundne systemer er et oplagt mål. Og for almindelige brugere er pointen den samme som før: udstyr, der er online, skal opdateres, hvis det fortsat skal være sikkert.