Palantir er blevet en central teknologipartner for Ukraine i krigen mod Rusland. Men samarbejdet vækker nu kritik, fordi det amerikanske selskab får adgang til nogle af de mest værdifulde data, der findes i moderne krigsførelse.
Det skriver Al Jazeera, som beskriver, hvordan Ukraine systematisk har indsamlet data fra slagmarken og bruger dem sammen med Palantirs software til at overvåge, forudsige og reagere på russiske angreb.
Dataene kommer blandt andet fra video og sensorer og er ifølge mediet særligt værdifulde, fordi de kan bruges til at træne kunstig intelligens – altså systemer, der lærer at genkende mønstre og lave forudsigelser på baggrund af store mængder information.
Data fra krigen er blevet en strategisk ressource
Palantir blev grundlagt efter terrorangrebet i USA i 2001 og udvikler software, der samler mange typer data i ét system. I militær sammenhæng kan det være oplysninger fra missiler, radarer, skibssporing og åbne kilder, så brugerne får et samlet billede af slagmarken.
Ifølge Al Jazeera nåede samarbejdet mellem Palantir og Ukraines forsvarsministerium et højdepunkt i januar med lanceringen af platformen Brave1 Dataroom. Platformen bruger slagmarksdata til at træne AI til militære formål.
Det er netop den type data, der er svær at skaffe. Derfor giver adgang til dem en fordel. Lektor Elke Schwarz fra Queen Mary University of London siger til Al Jazeera, at gode slagmarksdata er sjældne, og at dem, der har adgang til dem, får en strategisk fordel.
Ukrainske stemmer stiller spørgsmål ved aftalen
Kritikken handler ikke kun om teknologi, men også om kontrol. Flere i Ukraines forsvarssektor har ifølge Al Jazeera sat spørgsmålstegn ved, hvorfor landet deler så værdifulde data med et privat selskab på vilkår, der ikke er offentligt kendt.
Valerii Markus, der er soldat og tidligere chefsergent, skrev på Facebook: “We are paying with blood for data that someone else can convert into capital, international influence, and big money.”
Palantir afviser over for Al Jazeera, at selskabet tilegner sig kundernes data. I en mail til mediet oplyser virksomheden, at kunderne selv ejer og kontrollerer deres data, og at Palantir hverken bruger eller gemmer dem til egne formål.
Palantir møder også kritik uden for Ukraine
Al Jazeera beskriver også, at Palantirs teknologi tidligere er blevet koblet til alvorlig kritik af menneskerettigheder. Mediet nævner blandt andet brug i USA’s migrationssystem og selskabets rolle i Israels krig i Gaza, som ifølge artiklen har udløst skarp kritik fra blandt andre FN-profiler og civilsamfundsorganisationer.
Bekymringen går igen i Europa. I Storbritannien er Palantirs kontrakter med blandt andet sundhedsvæsenet blevet mødt med modstand, og i juni meddelte britiske myndigheder ifølge Al Jazeera, at NHS-aftalen var under gennemgang efter politisk pres.
Flere lande forsøger samtidig at mindske afhængigheden af selskabet. Al Jazeera skriver, at både Frankrig, Tyskland og Spanien har taget skridt væk fra Palantirs produkter af hensyn til strategisk afhængighed og følsomme sikkerhedsoplysninger.
Frygten er voksende afhængighed af private techselskaber
Et centralt spørgsmål i historien er, hvor meget magt private teknologiselskaber får, når stater bliver afhængige af deres systemer i både krig og civile samfundsfunktioner.
Forsker Anna Nadibaidze fra Center for War Studies ved Syddansk Universitet siger til Al Jazeera, at magtbalancen er ved at flytte sig, fordi nationale hære i stigende grad er afhængige af produkter fra private virksomheder. Mediet peger blandt andet på Starlink i Ukraine som et eksempel på, hvor sårbar den afhængighed kan være.
Kritikken er også blusset op i Ukraine, efter at Palantir i september indgik et strategisk partnerskab med Nebius, et hollandsk selskab med rødder i den russiske teknologikoncern Yandex. Den ukrainske forsvarsteknolog Denys Shtilerman skrev på X ifølge Al Jazeera: “Ukraine has paid for it with blood. We have no right to simply hand over the most valuable asset we possess.”