Norge bliver det første større land til at foreslå et midlertidigt forbud mod brugen af AI-briller på udvalgte offentlige steder. Teknologien vækker stigende bekymring omkring privatlivets fred og muligheden for at optage mennesker uden deres viden.
Den norske regering, som ledes af centervenstreorienteringen, meddelte på mandag, at den snart vil fremføre et lovforslag i parlamentet. Forbuddet vil omfatte steder som parker, strande, skoler og børnehaver. Samtidig skal der etableres en ekspertgruppe, der skal foreslå permanente nationale regler for teknologien.
“Jeg er bekymret for introduktionen af denne kraftfulde nye teknologi, hvor mennesker risikerer at blive fotograferet, filmet eller optaget uden deres viden,” siger Norges digitaliseringsminister Torgeir Micaelsen. Han tilføjer, at et midlertidigt forbud “vil give os tid til at foretage en grundig vurdering og holde en informeret debat, som kan lægge grundlag for permanent regulering.”
Globalt reguleringskaos
Regeringer verden over står over for udfordringen med at regulere AI-briller – blandt andet dem fra Meta (Facebooks moderselskab) og billigere kopiprodukter. Det centrale problem er, at brillerne kan bruges til at filme mennesker uden samtykke, herunder børn og kvinder på følsomme steder som omklædningsrum.
Dele af det norske samfund har allerede taget egne foranstaltninger. Skoler i Oslo og Norges største virksomhed, olie- og gasselskabet Equinor, har begge indført forbud mod AI-brillerne på deres område – henholdsvis i klasselokaler og på kontorer samt offshoreanlæg.
Babyskridt mod global regulering
Norges tiltag kan blive skudsmalers for andre lande, der står over for samme problematik. Med smarte briller, der bliver mindre og mindre, og som efterhånden integreres i almindeligt brilledesign, bliver spørgsmålet om samtykke til optagelse stadig mere presserende. Et midlertidigt forbud giver myndigheder tid til at debattere og udvikle långsigtede løsninger, der balancerer innovation med grundlæggende rettigheder som privatlivets fred.