Kvantecomputere kan i fremtiden bryde de sikkerhedsforanstaltninger, der i dag beskytter følsomme data. Det siger minister for samfundssikkerhed og beredskab Lisbeth Bech-Nielsen (SF), og hun mener, at myndigheder og virksomheder derfor skal begynde at omstille sig i de kommende år.
Til det formål har Styrelsen for Samfundssikkerhed sammen med Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) lanceret hjemmesiden kvantesikker.dk og to nye vejledninger. Det fremgår af en pressemeddelelse fra ministeriet tirsdag. Hjemmesiden skal hjælpe virksomheder og myndigheder med at omstille sig til “kvantesikker” kryptografi.
Kryptografi er den teknik, man bruger til at sløre data, så de er beskyttet over for uvedkommende. Kvantecomputere er en slags supercomputer, der er mere kraftfulde end almindelige computere. Ifølge FE vil de inden for fire til ni år sandsynligvis kunne knække den type krypteringer, man bruger i dag.
Det kan få konsekvenser. Kvantecomputere vil ifølge ministeren kunne bruges af fjendtlige aktører til at skaffe sig adgang til data i Danmark. “Lande vil kunne bruge det til både industrispionage og til at få adgang til persondata,” siger Lisbeth Bech-Nielsen til BT.
Særligt offentlige it-systemer er sårbare, mener ministeren. Hun nævner blandt andet MitID og sundhedsregistre, hvor man kan få adgang til følsomme oplysninger.
- Nogle sektorer, blandt andet flere offentlige myndigheder og kritisk infrastruktur, er omfattet af lovgivning, der kræver, at man omstiller sig til systemer, der er sikre over for kvantecomputere.
- Lisbeth Bech-Nielsen opfordrer dog også alle andre virksomheder til at omstille deres systemer.
“Dørene kommer til at stå vidt åbne, hvis vi ikke får opdateret vores systemer,” siger Lisbeth Bech-Nielsen til BT.
Hvis du bruger digitale tjenester med følsomme oplysninger, er det altså ikke kun et spørgsmål for it-afdelinger. Det handler om, hvordan de systemer, der gemmer dine oplysninger, bliver opdateret i de kommende år.
