Vi lever i en mærkværdig tid. Verden over bygger vi flere og flere datacentre, fordi vi skal have mere og mere kunstig intelligens. Samtidig ønsker techgiganterne at overflødiggøre os selv – og i jagten på det lader de gigantiske serverfarme æde landskaber og energi, mens klimakrisen kun bliver værre.
Det abstrakte møder det konkret dansk et sted i Varde. Her på marken bag Heine og Charlotte Pedersen vil Microsoft bygge et datacenter på 32 meter højde. Og her ulmer det oprør, der tegner sig som et globalt fænomen.
Charlotte Pedersen kan ikke sove. Om natten omkring klokken to vågner hun, overvældet af tanker om, hvad denne udvikling betyder for hendes og hendes families fremtid. Hun sender mails til politikere, søger allierede, forsøger at gøre modstand mod det uundgåelige.
Energiforbruget vokser uden kontrol
Kunstig intelligens kræver elektricitet – massivt meget. Hver gang du bruger ChatGPT, klikker du på et billede i Meta-appen, eller får en anbefaling på Netflix, kræver det processingkraft fra datacentre, som ofte ligger tusinder af kilometer væk. Og efterhånden som AI bliver mere udbredt og mere avanceret, fordobles energiforbruget hele tiden.
Microsoft, Google, Amazon og Meta bygger datacentre verden over – på dansk jord, islandsk jord, i Irland, i USA. De skal køles ned, og det kræver enorm mængde elektricitet og vand. I nogle lande er der allerede bekymring for, at AI-datacentrene skal konkurere med almindelige borgeres adgang til strøm og vand.
Men der er også et mere diffust modstandsmoment: en følelse af, at verden bliver gjort til gængs for en teknologi, som få mennesker har beder om, til gavn for nogle få meget rigtige mennesker, og på bekostning af miljø, landbrugsjord og lokale samfund.
Modstanden vokser
Charlotte Pedersens desperation – »Fuck medister og Microsoft« – afspejler en global tendens. I hele verden organiserer borgere sig mod techgiganterne. I Irland, som skal være datacenter-hub for hele Europa, vokser bekymringen. I Californien protesteres der mod vandforbrug. I Danmark begynder debatten at tage fart.
Det er ikke primært et argument om teknologi versus nostalgi. Det er et argument om, hvem der bestemmer over fremtiden, hvem der skal betale prisen, og om vi som samfund skal tillade, at vores mest værdifulde ressourcer – jord, energi, vand – bliver brugt til at finansiere techgiganters ekspansion.
Microsoft og de andre virksomheder siger, at datacentrene skal være grønne, at de skal bruge vedvarende energi. Men der er en grund til, at de bygger i Danmark og ikke i Silicon Valley: energien er billigere her, og den kommer ofte fra kilder, som kunne være gået til dansk industri eller danske husholdninger.
En fremtid uden planlægning
Det mest påfaldende ved situationen i Varde – og på mange andre steder – er, at der synes at være meget lidt demokrati involveret. Et amerikanske selskab køber jordstykker op og bygger hvad de vil, så længe det passer med lokale byggeregler. Langt de fleste mennesker bliver først klar over det, når bulldozerne holder til at køre.
Det handler ikke om, hvorvidt kunstig intelligens skal bruges – den bruges allerede, og det gør folk arbejdet lettere på rigtig mange måder. Det handler om, hvad vi er villige til at ofre for det, og om vi skal have en stemme i den proces.
Charlotte Pedersen sendte sine mails klokken to om natten, fordi hun følte sig magtesløs. Og hun er ikke alene. Verden over mobiliserer folk sig – ikke fordi de er imod fremskridtet, men fordi de ønsker en stemme i, hvordan fremskridtet skal se ud.