Falske webshops klar til Black Friday – sådan undgår du at blive snydt

Marc Kastholm

Falske webshops, der ser ud som rigtige mærkesider, dukker op i søgeresultater og AI-svar. Her er tegnene på svindel, før du overfører pengene.

Black Friday falder fredag den 27. november, og mange shoppere leder allerede efter tilbud. Det udnytter svindlerne, som lægger falske webshops ud, der kan ligne en rigtig brandside til forveksling.

Forestil dig, at du leder efter en bestemt frakke. Du finder den hurtigt, i den farve du vil have, til en stor rabat, og du overfører pengene med det samme. Frakken kommer aldrig. Siden er en falsk butiksfacade, der kan have mærkets navn i webadressen, og den er en AI-lavet kopi af den rigtige side.

Flere falske sider i søgeresultaterne

Cybersikkerhedseksperter advarer om, at kopisider, der er lavet for at stjæle penge eller kortoplysninger, bliver flere i tiden mellem Black Friday og julen. Antivirusvirksomheden Norton forventer, at antallet af mistænkelige sider stiger markant, når julegavesæsonen for alvor kommer i gang. Luis Corrons, sikkerhedsforsker hos Norton, siger til The Guardian: “The increase is clear every year at this time between Black Friday and Christmas”.

De falske sider dukker ikke kun op i de almindelige søgeresultater, men også i svar fra AI-chatbots. Den britiske myndighed National Trading Standards har meldt ud, at kriminelle forgifter AI-modeller som ChatGPT, så de producerer svindelsider i deres resultater og anbefaler dem til brugerne.

Michael Vainshtein, medstifter af sikkerhedsvirksomheden Guardio, siger, at det sker via falske butiksfacader og phishing-sider, altså sider der forsøger at narre dig til at give dine oplysninger fra dig. Svindlerne når ifølge ham AI-agenter, på samme måde som mennesker: gennem søgeresultater, Google-annoncer og andre betalte annoncer, kompromitterede sider og opslag på sociale medier, der reklamerer med et hidsalg.

Hos Norton peger Leyla Bilge, global chef for svindelforskning, på unge. De støder oftere på svindel på sociale medier og handler mere impulsivt, siger hun. Hendes pointe er, at “If a hard-to-find item suddenly turns up cheap from a seller you’ve never heard of, treat that as a warning sign rather than a stroke of luck”, siger hun. Med andre ord: Hvis en vare, der er svær at finde, pludselig dukker op billigt fra en sælger, du aldrig har hørt om, er det et advarselstegn og ikke held.

Sådan ser de falske sider ud

Kopisiderne kan være lavet med AI og ligne originalen helt identisk. Varerne har ofte store rabatter, for eksempel op til 80 procent i nogle tilfælde, for at lokke folk ind. Webadresserne kan ligne den rigtige meget tæt.

På betalingssiden bliver du måske bedt om dine kortoplysninger, men typisk bliver du bedt om at betale med bankoverførsel eller måske kryptovaluta. Nogle gange tilbydes PayPal, men så bliver du styret hen til valgmuligheden “send til en ven”, med begrundelsen at det skal undgå gebyrer.

Sådan undgår du fælden

  • Kig på webadressen på den side, du lander på. Seriøse britiske sider bruger ofte .co.uk eller .com.
  • Vær skeptisk over for ekstra ord i titlen, som “official” eller “deals”.
  • Et tydeligt advarselstegn er, hvis siden kun tager betaling via bankoverførsel eller kryptovaluta.
  • Den britiske bank The Co-operative Bank har netop lanceret et værktøj, hvor du kan uploade mistænkelig tekst, mail eller hjemmeside, og som fortæller dig, om den er sikker.

Har du allerede givet dine betalingsoplysninger, så meld det til din bank og til Report Fraud. Sider, der bryder ChatGPT’s regler, kan du indberette via denne formular.