En svensk køleekspert tror ikke, at hackerne bag de seneste angreb på køle- og fryseanlæg har fundet deres mål tilfældigt.
Jonas Hagman, der ejer et kølefirma i Göteborg, siger til Aftonbladet, at nogen med kendskab til branchen kan have hjulpet hackerne med at finde systemerne og forstå, hvordan de kunne ændres.
Historien kommer, efter at køleskabe og frysere i supermarkeder flere steder i Europa blev ramt mandag. Ifølge BT blev fem danske virksomheder også ramt.
Fryserne blev sat til 50 grader
Hagman fortæller, at han blev vækket klokken 02.20 mandag nat af en kunde, som havde opdaget, at noget var galt. TV4 Nyheterna var ifølge Aftonbladet først med historien.
Da køleteknikere undersøgte fryserummet, kunne de se, at nogen havde ændret indstillingerne i computeren, der styrer fryserne. Afrimning var slået til, temperaturen var sat til 50 grader, og alarmerne, som normalt advarer ved for høj temperatur, var slået fra.
“Det var jättekonstiga inställningar,” siger Jonas Hagman til Aftonbladet.
Han forklarer også, at alle fryserne gik i gang samtidig, så strømmen røg. Det var på det tidspunkt, kunden slog alarm til kølefirmaet. Ifølge Hagman var det med til at begrænse skaden.
“Det pumpade ut värme, men vi blev räddade av att säkringen gick. Vi hade lite tur där,” siger han til Aftonbladet.
Tror på hjælp fra nogen i branchen
Jonas Hagman mener, at angrebet peger på mere end almindelig tilfældighed. Han siger, at hackerne må have haft god viden om kølesystemer.
Til Aftonbladet siger han, at nogen må have fortalt hackerne, at systemerne fandtes, hvilke IP-adresser de lå på, og hvordan de kunne bruges. En IP-adresse er den netadresse, en enhed eller et system har på internettet.
BT gengiver samme vurdering og skriver, at eksperten er sikker på, at hackerne fik hjælp fra nogen i branchen. Hagman undrer sig samtidig over, at målet netop blev køle- og fryseanlæg, når der efter hans vurdering findes vigtigere samfundsfunktioner at ramme.
Ældre systemer kan være sårbare
Ifølge Hagman gælder risikoen ikke kun køl og frys. Han siger til Aftonbladet, at automatiske systemer i bygninger ofte minder om hinanden og også kan være sårbare over for it-angreb.
Han nævner blandt andet opvarmning, solceller og ventilation. Særligt i ældre ejendomme kan systemer ifølge ham være koblet direkte på nettet, hvilket gør dem lettere at angribe, hvis nogen ved, hvad de leder efter.
BT skriver desuden, at mere end 60 butikker i Belgien blev ramt, og at det førte til store tab af madvarer. Mediet skriver også, at hundredvis af franske frysere i oktober blev udsat for et cyberangreb, som ifølge det norske erhvervsmedie E24 førte til brande og madvarer, der måtte kasseres for flere millioner euro.