AI-datacentre sluger store mængder strøm, og det lægger pres på både elnet og klima. Men i Danmark arbejder ingeniører nu med en løsning, der skal udnytte den varme, som ellers normalt bare forsvinder ud i luften.
Det skriver Al Jazeera, som beskriver et nyt anlæg ved Syddansk Universitet i Sønderborg.
Her er supercomputeren Bitten taget i brug i maj i år som national AI-ressource til forskning. Og i stedet for at køle anlægget ned med traditionel aircondition og ventilatorer bliver 100 procent af spildvarmen opsamlet med væskekøling udviklet af Danfoss.
Varme fra chips skal bruges i byen
Systemet fungerer ved, at kølevæske ledes direkte hen over de varme processorchips. På den måde opsuges varmen, som derefter kan sendes videre til Sønderborgs kommunale fjernvarmenet.
Det betyder, at varmen fra supercomputeren kan bruges til opvarmning hos byens 75.000 indbyggere. Fjernvarme er et system, hvor varme produceres centralt og sendes ud til boliger gennem rør i jorden.
Kristian Strand, der er chef for Danfoss Climate Solutions, siger til Al Jazeera: “That creates heat which we have to remove.”
Han forklarer videre: “With the waste heat recovery system, at the end of the process you basically have a tap of hot water coming out of the data centre. That hot water can then be used not only to heat homes but in industrial processes, too.”
Datacentre bruger stadig mere energi
Baggrunden er, at datacentre fylder mere og mere i verdens energiforbrug. Ifølge Det Internationale Energiagentur, IEA, brugte datacentre i 2024 i alt 485 terawatt-timer strøm. Det svarer ifølge Al Jazeera til 1,5 procent af verdens samlede energiforsyning eller hele Tysklands elproduktion.
Mediet skriver også, at andelen ventes at stige til 3 procent i 2030, og at en voksende del af forbruget drives af udviklingen inden for AI. FN’s økonomiske kommission for Europa har samtidig advaret om, at store AI-datacentre udgør en voksende trussel mod elsystemer verden over.
Der findes ifølge Al Jazeera mere end 12.500 datacentre globalt, og flere kommer til hver dag. De bruger ikke kun strøm, men også meget store mængder vand.
Danmark og Sverige nævnes som eksempler
Ifølge Jan Rosenow, professor i energi- og klimapolitik ved University of Oxford, bør datacentre placeres dér, hvor varmen faktisk kan bruges, og ikke kun hvor jorden er billigst. Han peger på Skandinavien som et område, der er langt fremme.
Al Jazeera fremhæver blandt andet, at Metas datacenter i Odense genvinder omkring 100 GWh varme om året, nok til 6.900 hjem. Mediet skriver også, at Stockholm har sendt varme fra datacentre ind i sit net siden 2014.
Danfoss bruger samme tanke andre steder. På Sønderborg Sygehus er to gasfyr blevet erstattet af et varmepumpesystem, der opsamler spildvarme fra blandt andet MR-scannere og temperaturstyring i operationsstuer, afdelinger og gange. Ifølge Al Jazeera er hospitalet nu energiuafhængigt ni måneder om året og kan sende varme tilbage til fjernvarmenettet.