Amazon beskæftiger mere end 1,5 millioner mennesker verden over, men samtidig opererer virksomheden over en million robotter i sine lagre rundt omkring klokken. Det er en unik stilling – ingen anden organisation på jorden anvender flere robotter end Amazon, og virksomheden planlægger at udvide robotflåden markant i de kommende år.
Amazonale ledere hævder, at den voksende robotflåde letter arbejdsbyrden for mennesker ved at påtage sig de svageste lageroperationer – de opgaver, der medfører størst risiko for træthed og skader. Men fagorganisationer og uafhængige forskere peger på evidens, der tegner et mere nuanceret billede.
Når robotter dikterer tempoet
Brian Greenwood, professor i erhvervsledelse ved George Mason University, forklarer det afgørende skift: “I de sidste 100 år har automatisering typisk fundet sted væk fra arbejderne. Men collaborative robots ændrer denne dynamik på to måder: de arbejder fysisk tæt på mennesker, og de kan diktere arbejdstempo.”
Amazon startede sin robotrevolution efter at have købt Kiva Systems i 2012, der specialiserede sig i hjulede mobile robotter. Siden har Amazon Robotics, som virksomheden kaldte det, udviklet en hel armada af robotter – fra de udbredte mobile enheder Hercules og Titan, der transporterer lagerpakker, til mere avancerede robotter som Robin, Cardinal og Sparrow, som kan sortere og håndtere individuelle pakker.
Den seneste udvikling, robotten Vulcan, kombinerer vision med taktile sensorer og kom i drift på Amazon-lagre i Spokane og Hamburg i 2025. Sådan en fremskridt betyder færre manuelle løft og mindre arbejde helt ned på gulvet – teorien siger sig selv. Men praksis er mere kompliceret.
Paradokset: Færre alvorlige, flere mindre skader
En vigtig analyse, udgivet i fagbladet ILR Review i april 2025, afslører et paradoks ved Amazons automatisering. Lagre med robotter havde 40 procent færre alvorlige skader sammenlignet med ældre lagre uden automation – en gevinst for arbejderne. Men den samme undersøgelse viste samtidig en stigning på 77 procent i mindre skader forbundet med fysisk belastning fra gentagne bevægelser.
“Det ser ud til at være formidlet gennem arbejdstempoet,” siger Greenwood, der var medforfattet på studiet. “Plukkehastigheder på automatiserede lagre er ekstremt høje. Robotten dikterer tempoet, og det driver mennesker til at udføre gentagne handlinger hurtigere. Det er det, vi ser i form af stammer og forstuninger.”
En survey fra fagorganisationen Strategic Organizing Center i 2021 viste, at arbejdere konsekvent rapporterer, at robotters tilstedeværelse øger arbejdspresset. “Amazon elsker at tale om sine nyeste robotter, fordi det giver dem mulighed for ikke at tale om de titusinder af arbejdere, der kommer til skade hvert år på grund af Amazons obsession med hastighed,” sagde Joan Moriarty, direktør for strategisk forskning hos SOC.
Jobskabelse eller jobfald?
Amazon hævder, at robotterne skaber nye job – vedligeholdelses-, ingeniør- og driftsfunktioner, der kræver højere kompetencer og bedre løn end traditionelle lagerjobs. Og virksomheden pointerer, at den samlede skaderatte globalt er faldet 43 procent siden 2019.
Men ifølge en Reuters-rapport fra oktober 2025 tegner der sig et andet billede internt hos Amazon. Interne strategidokumenter, som The New York Times havde adgang til, antydede, at robotiseringen kunne reducere Amazons amerikanske ansættelsesbehov med over 160.000 personer inden 2027 og 600.000 personer inden 2033. Amazon bestred derefter, at dokumenterne alene repræsenterede én gruppes syn.
Greenwood mener, at løsningen ligger i øget dialog mellem arbejdsgiver og arbejdere. “Fagforeninger har historisk spillet en vigtig rolle i at forbedre arbejdssikkerheden,” siger han. “En bedre relation mellem ledelse og arbejderrepræsentanter er normalt vejen frem til at reducere skaderaterne – hvilket også ville være til gavn for Amazon.”
Amazons første fagforeningsorganisering blandt amerikanere fandt sted på et lagersted på Staten Island i april 2022. Arbeidernes slogan var klart: “Vi er ikke robotter.”
