Privatøkonomien handler sjældent om de store, engangsudgifter. Det er derimod de tilbagevendende posteringer – bolig, mobilabonnement, indboforsikring og streamingtjenester – der sluger størstedelen af det månedlige budget. Fordi beløbene trækkes automatisk fra kontoen, opdager mange først omfanget af deres forpligtelser, når pengene næsten er brugt op.
Herudover kommer de små udgifter: kaffe på vej til arbejde, take-away-måltider i weekenderne og impulskøb i supermarkedet. Enkeltvis virker de ufarlige, men samlet kan de udgøre en betydelig del af husstandens rådighedsbeløb. Kombineret med glemte abonnementer – de streamingydelser man tilmelde sig og glemmer at opsige – kan det hurtigt blive et problem for familiebudgettet.
Traditionelt har løsningen været et regneark, hvor hver udgift tastes ind manuelt. Erfaringen viser dog, at de færreste holder disciplinen i længden. Når registreringen halter, forsvinder overblikket igen – og de dårlige vaner vender tilbage.
Automatiserede værktøjer ændrer billedet
Det er netop i det hul, at en ny generation af automatiserede løsninger er vokset frem. En budget-app kan hente transaktioner direkte fra banken, kategorisere dem automatisk og vise, hvad der går til bolig, transport, mad og fritid. Den danske app Bliss Budget er et eksempel på denne tilgang: den er udviklet til det danske marked og giver overblik på tværs af mere end 100 danske banker, samtidig med at den kan identificere glemte abonnementer og matche kvitteringer automatisk.
Ved at benytte en gratis budget-app kan husstanden følge økonomien løbende uden manuel indtastning, fordi tallene opdaterer sig selv, hver gang der sker en bevægelse på kontoen. Det fjerner det kedelige administrative arbejde og giver derimod mere tid til at analysere mønstre og træffe bevidste beslutninger.
Teknologien bag bygger på den internationale open banking-udvikling, hvor forbrugerne selv bestemmer, hvem der må se deres kontodata. I Danmark og resten af EU sker adgangen gennem PSD2-reglerne. Ifølge forskere fra Stanford Institute for Economic Policy Research er open banking-politikker nu vedtaget i 49 lande.