Musikbranchen i Storbritannien forsøger nu at samle sig om et fælles svar på kunstig intelligens. På Beyond The Music Festival i Manchester mødtes branchefolk, kunstnere og eksperter til et AI-topmøde, hvor de formulerede de såkaldte Manchester Principles – et sæt principper, der skal beskytte kunstnere og kreative erhverv i mødet med generativ AI.
Udgangspunktet for arbejdet var, at kunst er en menneskeret, og at skabere både har et moralsk og økonomisk krav på at blive krediteret og betalt for deres arbejde. Målet er at skabe en fælles ramme for skabere, rettighedshavere, techplatforme, AI-laboratorier og politikere, når reglerne for generativ AI skal formes.
De tre hovedpunkter i principperne er licensering og samtykke, sporbarhed og oprindelse samt kreditering og økonomisk retfærdighed. Det handler ifølge arbejdsgruppen om at fastlægge klare minimumskrav for, hvornår menneskeskabte værker må bruges til at træne AI-modeller, hvordan oprindelsen af kreative værker kan beskyttes og spores, og hvordan kunstnere sikres korrekt anerkendelse og betaling.
Branchen vil ikke vælge mellem innovation og rettigheder
På konferencen lød det fra flere talere, at udviklingen er kommet så langt, at der ikke længere er tid til at vente. Ian Murray, britisk minister for kreative industrier, sagde ved åbningen, at området er følsomt, fordi 66 procent af musikskaberne mener, at AI udgør en direkte trussel.
Han understregede samtidig, at skaberne ikke skal tvinges til at vælge mellem innovation og beskyttelse af deres rettigheder. Ambitionen er ifølge ministeren også, at Storbritannien skal være det sikreste sted i verden at udvikle og tage AI-teknologi i brug.
Clive Dickens, stifter af Absolute Radio og i dag direktør i The Meliora Company, argumenterede for, at Storbritannien skal eje mere end blot afspilningslisten i AI-økonomien. Han pegede på, at teknologien allerede bruges af knap to milliarder mennesker hver uge, og at tempoet derfor skal op, når det gælder regulering, tillid og værn mod misbrug.
Dickens foreslog en ny forståelse af begrebet GPT som “Fair GPT”. Hans model bygger på tre krav: fair styring, fair energiforsyning og fair træning. Det betyder blandt andet, at AI bør være underlagt love og regulering, at datacentre i højere grad bør drives af vedvarende energi, og at værker ikke må skrabes eller stjæles uden samtykke, sporbarhed og betaling.
Han argumenterede også for, at Storbritannien stadig kan nå at udvikle sin egen suveræne model. Ifølge ham befinder samfundet sig i de første fem minutter af den næste industrielle revolution, og landet bør derfor bruge sin egen viden og sine egne kreative ressourcer til at forme en model, der både gavner samfundet og beskytter kunstnere.
Teknologi skal kunne bevise, hvem der skabte musikken
Et andet spor på topmødet handlede om tekniske løsninger, der kan give kunstnere mere kontrol. Andrew Melchior, der er teknisk chef for Massive Attack og direktør i Genotone, fortalte, at hans virksomhed arbejder på teknologi, som skal kunne dokumentere menneskelig oprindelse og ophav i indspillet musik.
Genotone udvikler ifølge Melchior uhørlige markører og vandmærker i lydfiler, så musik kan skelnes fra AI-genereret indhold, eller så ophavet til det oprindelige materiale kan spores. Han sagde: “My company’s goal is to try and find the Holy Grail of being able to embed artist rights at the point of creation of a piece of music that travels through the system with it.”
På samme panel sagde UK Music-chef Tom Kiehl, at problemer med masseskrabning, samtykke, deepfakes og AI-indhold af lav kvalitet er store for branchen og dybt personlige for kunstnere. Ifølge ham handler det ikke kun om teknik, men også om kontrol over, hvordan et værk kan ændres og tilskrives andre.
Baronesse Beeban Kidron, som tidligere har kæmpet for større åbenhed om AI-selskabers brug af ophavsretligt beskyttede værker, advarede om, at truslen er grundlæggende. Hun sagde: “The threat is existential. Lose copyright and you lose the means of earning a living, lose control of your work and you lose control of its meaning.”
Kidron pegede på ejerskab og samtykke, gennemsigtighed og sporbarhed samt fair licenser og nye markeder som centrale søjler i enhver fremtidig AI-model for musik. Hun advarede samtidig om, at hvis kunstverdenen ikke selv bliver enig om, hvad den vil have, vil andre træffe beslutningerne.
Studier skærper presset på politikere og branche
Topmødet fandt sted på et tidspunkt, hvor flere tal og undersøgelser har skærpet debatten. Et studie fra denne sommer viste, at AI blev registreret i 40 procent af al musik udgivet i juli. Jason Grishkoff fra SubmitHub, som stod bag undersøgelsen, pegede på, at åbenhed om AI-brug er vejen frem, så lytterne selv kan vælge, om de vil engagere sig i AI-genereret musik.
En anden undersøgelse fra 2025 viste ifølge kildeteksten, at 97 procent ikke kan høre forskel på ægte og AI-skabt musik. Året før lød en advarsel om, at folk, der arbejder med musik, risikerer at miste en fjerdedel af deres indkomst til AI over de næste fire år.
I marts reagerede aktører i den britiske musikbranche også på nye regeringsskridt om ophavsret, som forhindrer AI-firmaer i at bruge eksisterende værker uden tilladelse. Men meldingen fra branchen var, at det kun er et første skridt, og at der skal langt mere til.
Afslutningsvis samlede topmødets formand, medie- og underholdningsjuristen Cliff Fluet, budskabet i et krav om kreativ suverænitet. Ifølge ham skal menneskelig kreativitet sættes først, og systemet skal bygge på samtykke, fair betaling, gennemsigtighed og håndhævelse, der virker for alle. Ellers risikerer branchen, at dens kreative fundament bliver udhulet.
- Manchester Principles kræver licensering, samtykke, sporbarhed og betaling.
- Branchefolk ønsker både regulering og tekniske løsninger mod misbrug.
- Storbritannien bliver fremhævet som et land, der kan udvikle en mere retfærdig AI-model.