En gruppe på 14 medlemmer af Europa-Parlamentet har bedt Europa-Kommissionen undersøge, om den kinesiske bilproducent BYD udgør en sikkerhedsrisiko i Europa.
Politikerne vil have EU’s cybersikkerhedsagentur til at vurdere bilmærket og samtidig tage stilling til, om BYD bør sortlistes på EU-plan. Bekymringen handler om, at moderne biler i praksis er fyldt med kameraer, mikrofoner, GPS og andre sensorer, som kan indsamle store mængder data.
I spidsen for initiativet står det franske parlamentsmedlem François Kalfon. Han siger ifølge Reuters: “At give internetforbundene biler fra tredjelande adgang til følsom europæisk infrastruktur udgør en uacceptabel sikkerhedsrisiko”.
Frygt for data fra biler i Europa
Bekymringen blandt politikerne går på, om oplysninger fra bilernes udstyr i sidste ende kan ende hos myndighederne i Beijing. Det er ikke dokumenteret i det materiale, der ligger til grund for anmodningen, men det er netop det, politikerne vil have undersøgt.
Hvis en undersøgelse skulle bekræfte mistanken, kan det i yderste konsekvens føre til restriktioner mod BYD’s biler på det europæiske marked.
BYD afviser over for Reuters, at selskabet deler data fra europæiske bilister med den kinesiske stat. Bilproducenten siger: “BYD i Europa stiller ikke den type data til rådighed for afdelinger eller tredjeparter i Kina”.
Salget vokser i Europa
Sagen kommer på et tidspunkt, hvor BYD vokser i Europa, selv om mærket ikke har fået samme fodfæste i Danmark.
Opgørelser fra bilproducenternes sammenslutning ACEA viser, at BYD solgte 283.997 biler i Europa i årets første ni måneder. Det svarer til en markedsandel på 2,7 procent.
Det er ifølge opgørelsen knap 7.000 biler flere end Ford på europæisk plan. I Danmark blev der i september 2026 registreret 304 personbiler fra BYD.
Delvist forbudt i Japan
BYD er ifølge Boosted allerede delvist forbudt i Japan efter et ønske fra amerikansk side.
Det er endnu ikke besluttet, om EU-Kommissionen vil følge op på ønsket fra de 14 parlamentarikere med en egentlig undersøgelse.
Sagen handler derfor foreløbig om politisk pres og mistanke – ikke om en fastslået konklusion om spionage.