Home | 

Har du fokus på brugervenlighed og online marketing?

Begrebet brugervenlighed er for de fleste af os en lille smule diffust. Men i bund og grund handler det om, hvad der virker. Eller med andre ord; finder dine besøgende det, du vil have dem til at finde? Hvis brugerne ikke intuitivt forstår, hvad du gerne vil have dem til at gøre, er dit site ikke brugervenligt.

Brugervenlighed, eller usability som det hedder på udenlandsk, tales der om i flæng. Men hvad betyder det egentligt? Og har brugervenligheden noget at sige i forhold til, hvordan besøgende opfatter din hjemmeside?

Finder dine besøgende, det de skal?

Begrebet brugervenlighed er for de fleste af os en lille smule diffust. Men i bund og grund handler det om, hvad der virker. Eller med andre ord; finder dine besøgende det, du vil have dem til at finde? Hvis brugerne ikke intuitivt forstår, hvad du gerne vil have dem til at gøre, er dit site ikke brugervenligt.

Glem din mavefornemmelse

Når vi skal arbejde med brugervenlighed bliver vi først og fremmest nødt til at hæve os over det subjektive og indse, at det handler om, hvad der virker, og ikke hvad vores æstetiske sans eller mavefornemmelse siger os. Dernæst skal vi forstå, at brugervenlighed opstår i krydsfeltet mellem indhold, design, funktionalitet og teknologi. Disse bestanddele understøtter hinanden, og i den rette konstellation kan de danne grundlag for et brugervenligt site.

Hvorfor tro, når vi kan teste?

For os handler brugervenlighed om at teste, hvad der virker. Det kan ikke nytte noget, at vi baserer den brugeroplevelse, vi tilbyder vores potentielle kunder på antagelser eller personlige præferencer.

Derfor har vi fokus på, at give dig de bedste rammer for at få brugervenligheden i top. Det betyder, at du bl.a. har mulighed for at teste brugervenligheden i det mest troværdige testmiljø, der findes – nemlig live på dit website med rigtige brugere. Hvis du for eksempel er i tvivl om, hvilken farve ”læg i kurv”-knappen skal have, kan du teste to varianter op imod hinanden. Lad eksperimentet køre i en periode, indtil du har et klart billede af hvilken farve, der får flest klik. Nu er det bare, at vælge ”vinderen” og sende denne version live på dit website – det er brugervenlighed optimeret med et enkelt klik.

Det kunne også være, du ville teste flere variationer af ordreflows imod hinanden for at se hvilket flow, der egner sig bedst til din webshop og får flest kunder til at nå igennem købsprocessen. Tilgangen er lige så simpel som i eksemplet ovenfor. Test ordreflows, vælg vinderen, implementer den bedste løsning og optimer dermed din brugervenlighed.

Lær af dine besøgende, og målret dit indhold

En af de nyere begreber indenfor usability er behavioural targeting. Det betyder, at man målretter det indhold, som den besøgende eksponeres for ved hele tiden at opsamle viden om brugernes adfærd og interesser. Denne viden er en guldgrube, når du gerne vil optimere brugeroplevelsen.

Med Online Marketing Center kan du klassificere dine besøgende, fx efter hvilke produkter de har søgt på. Når du ved, hvad en brugers interesser er, kan du sørge for, at vedkommende primært eksponeres for de produkter eller områder, som vedkommende interesserer sig for. Det er godt for brugeren, der finder relevant indhold på dit site, og godt for dig, der øger dine chancer for et salg.

Forsæt dit arbejde med brugervenlighed

Når det handler om brugervenlighed, kommer man langt med den rigtige platform. Når det er sagt, skal man huske, at arbejdet med brugervenlighed er en proces. Man kan (og man skal) blive ved med at teste og optimere sit site og dermed forbedre brugervenligheden.